Strandskade
kr.295,00
Størrelse: ca 16 x 8 cm
Symboliserer: Solidaritet, energi, beskyttelse og udholdenhed
Fuglen er håndlavet af en nordjysk glaskunstner, der har udviklet og arbejdet med teknikken i 25 år.
2 på lager
Beskrivelse
Strandskaden er en karakteristisk vadefugl, der er stor og kraftigt bygget, og som kendes på den sorte ryg, den hvide underside og det store iøjnefaldende røde næb. Den er mellem 39-44 cm, hvoraf næbbet udgør mellem 6,5-9 cm.
Strandskaden er almindeligt forekommende ved de danske kyster, og den yngler desuden langs de øvrige europæiske kyster, på russiske græssletter og langs Sibiriens og Kinas Stillehavskyst. Herhjemme søger strandskaden føde ved afgræssede strandenge, og den æder gerne orme og muslinger, som den finder på lavt vand.
Strandskader kan nå en høj alder, og det er altså ikke ualmindeligt, at de bliver op til 25 år. Ofte holder parrene sammen i mange år eller gennem hele livet, og fuglen yngler gerne på det samme territorium flere år i træk.
De danske strandskader trækker sydpå om vinteren, og de ankommer igen i løbet af februar og marts, og især om foråret er de meget støjende, når de forsvarer deres yngleterritorium – 3 æg lægges fra sidst i april. Strandskaden er desuden kendt for at danne meget velafgrænsede territorier, som forsvares energisk.